Som leder må du lære at se dig selv som en del af den udfordring, du er sat til at løse.
I min dagligdag møder jeg ofte både ledere og medarbejdere, der vil diskutere hvorfor snakken om personligheden hører til på arbejdspladsen. Jeg forstår også godt, at det kan virke grænseoverskridende at tage det personlige med på arbejde.
Men når jeg besøger store, danske og internationale virksomheder er min oplevelse desværre, at der stadig findes mange ledere, som ikke har modet til at erkende, at deres egen person er en del af årsagen til, at tingene går skævt. Ofte møder jeg ledere, som forsøger at overbevise mig og ikke mindst dem selv om, at eksterne faktorer er årsagen til, at strategier og projekter ikke lykkes. De peger gerne på andre kolleger eller på ”umulige omstændigheder”, når de skal forklare, hvorfor noget gik galt. Det er i min optik en tilgang fuld af dårlige undskyldninger, der fjerner fokus fra det egentlige problem, nemlig lederens personlige præferencer for særlige måder at agere på. I sidste ende kan det føre til, at tilfældigheder, opskruet tempo eller mangel på mod bliver udslagsgivende for lederens valg og handlinger og dermed også virksomhedens mulighed for succes.
Mit svar til dem som stiller mig spørgsmålet om hvorfor vi arbejder med personlgheden på jobbet, vil derfor altid være, at hvis ikke du har fokus på din personlige udvikling, så forhindrer du din faglighed i at udkomme. For den leder og den medarbejder, der kender sig selv og forstår at handle både med og imod sine personlige præferencer, har de stærkeste kort på hånden til at træffe sunde beslutninger for både sig selv og virksomheden. Frem for at agere blindt styret af følelser og vaner, kan de i stedet nøgternt analysere situationen ved hjælp af den faglighed, som har drevet dem til den position, de besidder, og på den baggrund træffe mere konkrete, bevidste og holdbare løsninger.
Når executive coaching er et så anvendt og anerkendt middel til at finde vej i den ledelsesmæssige labyrint, er det netop fordi, at det skaber et rum til at skille udfordringerne ad og bebearbejde dem i den kontekst, hvor de hører hjemme. Fremfor at det personlige står i vejen for det faglige eller omvendt, kan du som leder bruge indsigterne i begge områder til at understøtte og fremme klar stillingtagen og sund beslutningskraft.
Kunsten er at turde tale om de personlige anliggender såsom temperament, mod og interpersonelle evner som drivkraft for de faglige dispositioner uden at gøre de personlige anliggender til problemet – hvilket kan virke provokerende. I bund og grund handler det om at acceptere, at du er en del af problemet, fordi du er den med handleretten og -pligten over for dine ansatte – og af samme årsag, er du også en stor del af løsningen.
Hvis ovenstående ikke helt har overbevist dig om, at personlig udvikling ikke blot er et luftigt begreb udviklet af selvhjælpsguruer, så kig eventuelt på nedenstående quicktest. Kan du svare bekræftende på alle fem spørgsmål, jamen så ser jeg heller ingen grund til, at du går i gang med arbejdet med din personlige udvikling.
1) Du har ikke kontakt med mennesker og arbejder i et lukket mekanisk system, hvor ethvert svar er givet på forhånd.
2) Der sker ingen forandringer, og virksomheden er ikke påvirket af udefra kommende kræfter. Der er altså ikke brug for, at du nytænker.
3) Du kan ikke mærke andre menneskers følelser og frustrationer, og er derfor ikke påvirket af nogen eller noget.
4) Du har ekstraordinære evner til at forudsige fremtiden, og ved derfor altid, hvad næste naturlige skridt skal være.
5) Du ved altid hvilket grundlag, enhver tænker og handler ud fra, så du behøver ikke være nysgerrig eller interesseret i at kende flere perspektiver.
Hvad er din holdning? Genkender du noget eller er du helt uenig?